123abc-skolen & Depotet   Medlem login log ind   

KÆLEDYR - artikler:

Kæledyr - Sikkerhed hjemme

 
Kat i lænestol

Dyr skal ud og røre sig

Når man ser bort fra fisk, så vil de fleste kæledyr nok have godt af at bevæge sig frit rundt hjemme hos dig en gang imellem.

Hunde og katte er naturligvis ude hele tiden, men alle andre dyr har også behov for at røre sig, hvor der er god plads.

Gør hjemmet til er sikkert sted for dit kæledyr

 

Hvorfor skal dyret ud af buret?
Kæledyr, som sidder i bur, er jo i en slags fængsel. Selv om buret er stort, er det jo stadig meget småt i forhold til den fri natur. De fleste dyr har brug for at løbe rundt og strække sig og bruge deres muskler. Fugle har godt af at bruge vingerne i stedet for bare at hoppe fra pind til pind hele dagen. De fleste dyr er også naturligt nysgerrige og elsker at gå på opdagelse og undersøge al ting.

Din opgave er at sørge for, at dit kæledyr ikke kommer til skade, mens det er ude af buret.

 

Hvad skal du passe på?
Vinduerne: Den mest almindelige fare er åbne vinduer. Dyret kan simpelt hen falde ud og komme til skade eller dø i faldet. Fugle kan flyve bort og senere være ude af stand til at klare sig i naturen. Hvis det er koldt uden for, kan dyret blive syg af den kolde luft fra vinduet.
Selv lukkede vinduer kan være farlige. Din fugl ved ikke ret meget om glas. Den kan komme slemt til skade ved at flyve direkte ind i ruden.

Dørene: Af en eller anden grund sætter mange mindre kæledyr sig lige der, hvor døren lukker i. Det gælder både fugle og de små pelsdyr. Måske tror de, at det er et godt gemmested. Det er det ikke.
    Hold øje med de små dyr, når de er ude af buret. Fortæl de andre i huset, at dyret er ude. Luk døre og skabe forsigtigt op og i og pas på, hvor I træder.

Badeværelse og køkken: Det er ikke gode steder for dyr. Luk døren dertil, hvis det er muligt.

Skarpe og spidse ting: Knive, sakse, nåle og lignende skal ikke ligge fremme på steder, hvor der er husdyr.

Varme ting: Te, kaffe, kogende vand, levende lys og andre varme ting, som vi selv er forsigtige med, kan være livsfarlige for et lille dyr, som ikke har nogen erfaring med den slags. Katte og hunde kan nemt komme til at vælte levende lys og sætte ild i noget. En undulat kan finde på at lande i en skold hed kop te.

Sæbe og andre rengøringsmidler: Disse ting er giftige for dyr (og mennesker). De skal opbevares på et sted, hvor hunde og katte og andre fritgående dyr aldrig kan komme til dem - heller ikke, når de er alene hjemme.

 


Image(s) used under license from Shutterstock.com
Om os | SiteMap / Oversigt | Privacy Policy | Kontakt os
© Baskerville Læremidler Forlag - Langdraget 136 - 3250 Gilleleje - 48 30 22 80