123abc-skolen & Depotet   Medlem login log ind   

KÆLEDYR - artikler:

Kæledyr - og børn i huset

 
Pige med fugle

Mange børn vil gerne have et kæledyr

Det første dyr i huset, skal helst være et, der er nemt at passe. Marsvin eller fisk passer fint til de fleste mindre børn. Lidt ældre børn kan nemt have et par hamstere, kaniner, rotter, mindre fugle eller endda slanger. Men lige meget, hvilket dyr, du vælger, så skal du tænke dig grundigt om og prøve at finde ud af, hvor besværligt det bliver at få glæde af det nye dyr.


Meget glæde, oget arbejde og et stort ansvar

 

At have et kæledyr
hund med sløjfeHvis du har et kæledyr, lærer du at passe et andet levende væsen. Du skal både tage hensyn til dit dyr og tage ansvaret for det, fordi dit dyr er helt afhængig af dig. Du bliver bedre til at forstå, at verden ikke bare drejer sig om dig.

Hvis dit kæledyr er et klogt dyr, kan det blive en dejlig legekammerat og god ven. Men selvfølgelig er der nogen dyr, som man har mest glæde af bare at kikke på og studere. Det er vist ret umuligt at blive ven med en lille fisk eller en edderkop.

Det er sjovt at lege med sit kæledyr, og nogle dyr vil rigtig gerne lege. Mange dyr kan også godt lide "legetøj". Du kan nemt selv bygge huler til mus og forhindringsbaner til marsvin.

De dyr, som ikke egner sig til at lege med, kan være meget interessante at studere. De er på en måde meget nærmere naturen end fx hunde og katte. Slanger, øgler, edderkopper, fisk og vandrende pinde er som et lille kikhul ind til naturen, hvor man kan sidde i timevis uden at kede sig.
 

Ikke altid lige sjovt
Men naturligvis er alt omkring kæledyr ikke bare det rene sjov og leg. Dit kæledyr er afhængigt af dig. Hvis dyret skal have det godt, er du nødt til at bruge tid på at fodre det og gøre rent omkring det og i mange tilfælde holde det med selskab og sørge for, at det får motion.

rotte får madDe fleste dyr skal passes hver eneste dag. Du kan ikke bare springe en dag over, fordi du ikke gider gå tur eller gøre rent i buret. Du skal være god ved dit dyr hver eneste dag - hele året, år efter år. Kan du det?

Børn kan nemt blive trætte af al den pasning og pleje. Buret begynder at lugte, fordi det ikke bliver gjort rent tit nok. Dyret lider, fordi det ikke får ordentlig pleje. Derefter er der ikke langt til ballade i huset. Men børn er nu en gang børn og det er meget forskelligt, hvad de kan klare.

Forældre, som giver lov til et kæledyr i huset, går samtidig med til, at de også selv kommer til at passe dyret ind imellem - også selv om der var aftalt noget andet fra starten.


Image(s) used under license from Shutterstock.com
Om os | SiteMap / Oversigt | Privacy Policy | Kontakt os
© Baskerville Læremidler Forlag - Langdraget 136 - 3250 Gilleleje - 48 30 22 80