Kæledyr - Allergi

Pelsdyr-allergi
Flere og flere mennesker bliver overfølsomme over for pelsdyr. Nogle bliver så overfølsomme, at de slet ikke kan være i samme hus som kæledyr med pels.

Hvis du har et pelsdyr som kæledyr, så vil der altid findes allergi-fremkaldende stoffer i dit hjem. Nogle dyr spreder flere stoffer end andre. Værst er katte og hunde. Mindre slemme er chinchilla, ilder og minigris. Men alle pelsdyr kan give problemer for folk med allergi.

De allergi-fremkaldende stoffer kommer både fra pelsen, fra savl og fra tis. Stofferne er bitte små og sætter sig over alt, i møbler, i gardiner og tæpper og i jeres tøj.

Det er ikke sundt for hverken dig eller dit kæledyr, hvis I deler seng.

Tegn på allergi (symptomer)
De mest almindelig tegn på, at noget er galt, er åndenød (astma), snue (næsen løber), kløe i øjnene, rindende øjne (øjnene løber i vand) samt udslet (pletter og skjolder på huden). Hvis du selv eller en anden i huset tit får den salgs tegn, et det bedst at gå til lægen. Her kan I måske få opklaret, hvad I skal sørge for at undgå.

Hvis det viser sig, at du er allergisk over for et bestemt dyr, så må du desværre regne med, at det kun bliver værre jo længere du er i nærheden af netop den slags dyr. Desværre er det også sådan, at er du først allergisk overfor et af pelsdyrene, så er risikoen stor for, at du heller ikke kan tåle de andre. Så skal man helst ikke dele hus med pelsdyr i det hele taget.

Hvad kan du så gøre?
Fisk, skildpadder og øgler giver sjældent problemer for folk med allergi. Nogle slanger går også an, men de fleste slanger lever desværre af rotter og mus, hvilket kan give problemer med at opdrætte slangernes føde hjemme hos dig.