123abc-skolen & Depotet   Medlem login log ind   

KÆLEDYR - artikler:

Kæledyr - tal og statistik

 
Dyregruppe

Hvor, hvilke og hvor mange?

"Danmarks Statistik" har undersøgt,
hvor mange kæledyr, der er i Danmark.

Hvor mange af hver slags:

 

Familier med kæledyr
Der er kæledyr hjemme hos ca. 880.000 familier i Danmark.

Hunde
Flest familier holder hund. Hjemme hos ca. 450.000 familier er der en eller flere hunde. I alt regner man med, at der er ca. 550.000 hunde i Danmark.

Katte
Der er ca. 370.000 familier, der har en eller flere katte. I alt er der ca. 650.000 katte i Danmark.

Hund OG kat
Både hund og kat i samme hus. Det er der omkring 110.000 familier, der har.

Fugle, fisk, kaniner og marsvin
Der er ca. 120.000 familier, der har fugle, og omkring 80.000 familier har akvarier og fisk. 70.000 har kaniner og 30.000 har marsvin.

Andre dyr
Hos ca. 90.000 familier er der en lang række andre dyr som kæledyr.

Heste
Hvis man regner heste med til kæledyr, så viser det sig, at der er rigtig mange familier, som har en eller flere heste. 78.000 familier har i alt 175.000 heste fordelt på ponyer og store heste. Lidt under halvdelen af heste-ejerne bor på landet, men flere bor i parcelhus (ca. 60 %).

Find ud af mere
Du kan læse mere om undersøgelsen hos Danmarks Statisik her: www.dst.dk/statistik/ags/husdyr.aspx (åbner i nyt vindue).

 

Image(s) used under license from Shutterstock.com
Om os | SiteMap / Oversigt | Privacy Policy | Kontakt os
© Baskerville Læremidler Forlag - Langdraget 136 - 3250 Gilleleje - 48 30 22 80