Kom hurtigt i gang.
Udfyld skolens medlems-kort her.
(Du kan melde til som hjemme-bruger her.)
Vilkår
Når du melder skolen til, bekræfter du de vilkår og betingelser, der står på denne side. Der er ingen skjulte fælder, men du bør vide, hvad du godkender.
Hvad koster det?
1. års fuldt medlemskab med adgang til
alt materiale koster lige nu 550 kr. + moms. (Nuværende medlemmer får 20% rabat ved fornyelse.)
Hvis du/dine kolleger ikke har brug for et fuldt medlemskab, kan du/I nøjes med et eller flere fag - helt som det passer bedst. Det er meget nemt at vælge, når du udfylder
medlemskortet.
Priserne:
Adgang til ALT (det hele) : 550 kr. + moms = 687,50
(mængde-rabat: 250,00 / 312,50)
Adgang til DANSK : 250 kr. + moms = 312,50
Adgang til ENGELSK : 250 kr. + moms = 312,50
Adgang til MATEMATIK : 250 kr. + moms = 312,50
Adgang til NATURFAG : 50 kr. + moms = 62,50
Hvad får skolen?
Når du melder skolen til Depotet og 123abc-skolen, får alle på skolen adgang til de interaktive sider og de materialer, der kan printes ud og bruges til undervisning eller selvstudium.
Medlemskabet giver adgang til alle typer materiale inden for det område, der tilmeldes.
OBS! Der kommer ikke mere materiale til syne for medlemmer. Forskellen er blot, at medlemmer har adgang til alle de låste materialer (
), der kan ses på siderne allerede nu.
Hvem må bruge vores adgangskode?
Et medlemskab gælder til
1 (en) fysisk adresse uanset antallet af computere på den adresse. Adgangskoden må bruges af alle, som bor eller arbejder på adressen. (
Læs her, hvad du kan gøre, hvis du er lærer og gerne vil forberede dig hjemme. )
Svar til mange skoler: Rundt om i landet får mange skoler fælles ledelse, men de ligger stadig hver sit sted. Et medlemskab (som i forvejen er meget billigt) gælder stadig kun til 1 fysisk adresse. Vores pris på max. 550 kr. for hele skolen skal sammenholdes med, at andre forlag rask væk tager 800 kr. pr. fag pr. klasse (og alle klasser skal betale straks). Vi har valgt en løsning som er nem at administrere for alle og dermed billig, men af samme grund kan vi desværre ikke give yderligere nedslag i prisen. Man får jo heller ikke sin kærestes varer gratis hos købmanden, blot fordi man forlover sig.
Så længe har skolen adgang.
Du betaler for 1 år ad gangen (12 måneder fra åbningsdagen). Medlemskabet fornys automatisk ved udløbet af en periode. Skolen kan til enhver tid melde sig ud til udgangen af en periode. I kan også blot undlade at betale for fornyelsen.
Når/hvis du fornyr skolens medlemskab, får I 20% rabat på den pris, nye medlemmer skal betale.
Hvornår får jeg adgang?
Skoler: Af sikkerhedsmæssige årsager behandles alle tilmeldinger manuelt. (Desværre nødvendigt!) Derfor kan der gå mellem ti minutter og to dage, inden skolen får adgang. Hurtigst på hverdage i arbejdstiden - længere når det er nat, helligdag eller skoleferie.
Hvordan med betaling?
Skoler i Danmark får tilsendt enten en alm. faktura eller en e-faktura.
Alle i udlandet skal betale online. Læs mere her:
Betaling.
Hvor kan jeg udvide skolens medlemskab?
Hvis du/dine kolleger gerne vil have adgang til flere fag, skal du blot
rette på jeres medlemskort her.
Så sender vi en regning på udvidelsen beregnet fra nu til den dag, den nuværende medlemsperiode alligevel udløber.
Kan vi få pengene tilbage?
Det gælder for alle elektroniske "varer", at man ikke kan få penge tilbage, hvis man først har pakket dem ud. Så snart I får adgang, svarer det til, at I "åbner pakken". Derfor kan vi desværre ikke give penge tilbage. Til gengæld er der masser af gratis prøvesider, som alle har adgang til, inden I melder jer til.
Du har altså mulighed for at vide ret nøje, hvad du køber -
inden du køber.
Tekniske forhold
Der
kan forekomme tekniske problemer et eller andet sted på linjen mellem dig og os. En eller anden graver et kabel over, og den slags, som vi er helt uden kontrol over. Afbrydelser er uundgålige på Internettet og udgør normalt under 1 promille af den samlede tid. Vi kan desværre ikke påtage os at give erstatning for forhold, som vi er uden indflydelse på.
Depotet og 123abc-skolen er skrevet til Internettet og til visning i de almindeligste browsere på skærme større end 800x640 pixel. Mange sider er også velegnede til SmartBoards o.l. Vi er ikke ansvarlige for hverken hardware eller software hos dig eller problemer, som måtte opstå i forbindelse med ændringer i dine egne programmer eller maskiner.
Vores ansvar
Baskerville Læremidler Forlag, som driver dette site, tilstræber til enhver tid, at indholdet er fri for tekniske og faktuelle fejl, men forlaget fraskriver sig samtidig ethvert ansvar for fejl eller mangler ved indholdet på sitet. Forlaget er heller ikke i noget tilfælde ansvarlig for følgeskader samt direkte eller indirekte tab som følge af medlemmers brug af sitet.
Du skal med andre ord bruge din egen sunde fornuft og efterkontrollere vores oplysninger i dit videre arbejde med vores materialer.
Dit ansvar
Hvis du "genbruger" tekst eller billeder fra dette site på en måde, der bryder Ophavsretsloven - det vil sige, hvis du offentligt gen-udgiver vores ting, som om det var dine egne - så er det dit ansvar at holde Baskerville Læremidler Forlag skadesløs for ethvert krav fra tredjepart (dvs. de mennesker eller firmaer, som ejer ophavsretten).
Alle tekster og billeder er til brug inden for skolens egne rammer. Al anden brug er ikke lovligt uden vores skriftlige tilladelse.
Brug og misbrug af adgangskoden.
Skolens adgangskode tilhører
en fysisk adresse (typisk postadressen). Koden må ikke deles med nogen på andre postadresser. Hver gang I logger jer på, gemmer vi computerens internet-adresse; det såkaldte IP-nummer. Det svarer blot til, at man ser, hvem der kommer ind ad døren i den virkelige verden. Vi kan ikke gøre unævnelige, stygge ting med nummeret, men det er vores eneste sikre mulighed for at vide, hvem vi lukker ind. Hvad så, hvis skolen har mere end 1 computer? Det gør ikke noget, bare de står på samme fysiske adresse.
Det er misbrug at give sin kode til andre. Det er også misbrug at kopiere materiale til andre, som ikke selv har en kode.
Hvis adgangskoden misbruges, ryger hele grundlaget for at holde materialerne ved lige og skrive nye. Lige som alle andre, vil vi gerne have en smule løn for vores arbejde. Hvis vi opdager misbrug, afbrydes adgangen og vi kontakter skolen for at høre, hvordan det kan være gået til.
Vi glæder os til at se skolen som medlem.
Under alle omstændigheder er I velkommen til at bruge alt det gratis materiale der ligger rundt omkring på siderne, og hvis I beslutter jer til at blive medlem af Depotet og 123abc-skolen, ønsker vi, at I vil få både glæde og gavn af de materialer, vi har produceret.
Med venlig hilsen
Jørgen Brenting
forlægger
Baskerville Forlag