Hvad er der her?
Her er 5 afsnit med vejledning og ideer til arbejdet med at
lære klokken.
1. lektion: Hvad er klokken? - Hele timer
Nye begreber:
time - klokken - lille viser - stor viser - minut
- urskive
Mål:
At vise urets dele og forklare deres funktion. At lære at finde hele timer.
Forberedelse af eleverne:
Eleverne skal kende tallene fra 1 til 12. Ved et analogt ur med visere vil det være en fordel, hvis eleverne har et vist begreb om, hvad en halv og en kvart er. Ved digitale ure skal eleverne kende tallene op til 60.
Henled elevernes opmærksomhed på urskiven. Hvor mange tal er der? Få eleverne til at udpege den lille viser. Forklar, at der er gået en time, når den lille viser har bevæget sig fra et tal til det næste. Spørg eleverne, hvad de plejer at kunne nå på en time.
Få eleverne til at udpege den store viser. Forklar, at der er gået 5 minutter, når den store viser har bevæget sig fra et tal til det næste. Nå den store viser har været hele vejen rundt, er der gået 60 minutter. Det er det samme som en time.
På de fleste ure er der små mærker mellem de store tal - så kan man se en enkelt minut.
Klassen (eller den enkelte elev) kan prøve at finde frem til så mange slags ure som muligt - armbåndsur, lommeur, vægur, vækkeur, æggeur, kirkeur, timeglas, solur ... og sikkert mange flere. Snak om, hvad der får disse ure til at gå - fjedre, strøm, lodder, tyngdekraften, Solens bevægelse.
Prøv at lave en undersøgelse af, hvor mange ure hver elev ser i sin hverdag - hjemme, i skolen, på vej til skole osv.
Der er mange måder at finde tiden på: Solen på himlen, skyggernes længde, forskellige aktiviteter rundt omkring, dyrs opførsel + ure naturligvis.
Aktiviteter
1. Tegn en lang linje på tavlen eller på et stykke papir, mens eleverne kikker på. Sæt tal på fra 1 til 12. "Så lang er en dag. En nat er lige så lang"
Tegn nu den samme linje som en cirkel. Giv eleverne et ark med en cirkel på [
Grund-ark 1 ]. Lad eleverne sætte tal på cirklen, så den bliver til en urskive.
2. Slå fast, at den lange viser peger på 12, når den lille viser peger på en hel time. [
Side 1 ]
3. Udskriv
side 2 og
side 3 og gennemgå øvelserne med eleverne, før de selv tegner visere på.
4. Udskriv det store ur til udklipning [
Grund-ark 2 ]. Brug om muligt et kraftigt papir. Lad eleverne fremstille et ur. Læreren siger et helt klokkeslet og eleverne indstiller deres ure. I første omgang skal der kun arbejdes med hele timer. (Uret skal/kan bruges igen i de følgende øvelser.)
2. lektion: Hvad er klokken? - Halve timer
Nye begreber
digitalur - minutter - halv...
Mål
At lære at aflæse halve timer. At lære at aflæse et digitalur ( og diverse tidstabeller / oversigter )
Forberedelse af eleverne
Snak om begrebet "en halv".
Snak om forskellen på de to slags ure med tal og med visere. Vis på tavlen (eller et stykke papir), at "12:00" og "tolv" er det samme på de to slags ure.
Snak om forskellen på den lille viser og den store viser (ud over længden).
Snak om antallet af minutter på en time. Slå fast hvordan minutterne er vist på urskiven. Hvad er det halve af 60? 30 er altså lig med en halv time.
Vis på tavlen, at "12:30" og "halv et" er det samme.
Find tidstabeller / tv-programmer, hvor tiden er vist digitalt som fx. 5:30
Aktiviteter
1. Udskriv
side 4, hvor begrebet "halve timer" følger naturligt efter de foregående øvelser.
Når eleverne har tegnet viserne rigtigt på urene, kan de skrive tiden med tal et frit sted på hver urskive.
2. Udskriv
side 5, hvor eleverne skal arbejde med begrebet "klokken halv xx". Gennemgå, hvad opgave går ud på, inden eleverne selv tegner visere på urene. Når opgaverne med viserne er færdige, skriver eleverne igen hvert klokkeslet med tal et frit sted på hver urskive.
3. lektion: Hvad er klokken? - Kvart over og kvart i
Nye begreber
en kvart - et kvarter
Mål
At lære at aflæse tiden i hele kvarter.
At kende forskel på "kvart i" og "kvart over".
Forberedelse af eleverne
Snak om hvad en kvart er. Pizza-snak: 4 elever skal dele en pizza. Hvor meget fylder hvert stykke? De får en kvart hver.
Det kvarte af 60 er 15. Et kvarter er altså 15 minutter.
Hvorfor hedder det fri-
kvarter?
Aktiviteter
1. Udskriv
side 6 og henled elevernes opmærksomhed på urenes visere, mens begrebet "en kvart" gennemgås igen.
4. lektion: Hvad er klokken? - 5 minutter
Nye begreber
Der er ingen nye begreber i denne lektion.
Mål
At lære at aflæse intervaller på 5 minutter.
Forberedelse af eleverne
Træn tælling rundt på uret med 5 minutter ad gangen. Eleverne følger med på deres egne
udklippede ure ... "5 minutter- 10 minutter - 15 minutter - 20 minutter ... " osv. hele vejen rundt.
Aktiviteter
Læreren siger forskellige tidspunkter, hvor 5, 10, 15, 20 osv. minutter indgår. Eleverne viser hvert tidspunkt på deres papirure.
5. lektion: Hvad er klokken? - Hvor lang tid er der gået?
Nye begreber
gået siden xx - xx timer til/siden - xx minutter til/siden - om xx minutter
Mål
At kunne beregne hvor lang tid, der er til et givet tidspunkt i fremtiden.
At kunne beregne hvor lang tid, der er gået siden et bestemt tidspunkt.
Forberedelse af eleverne
Snak om vigtige tidspunker i løbet af elevernes dag. Skriv nogle af tiderne med tal og lad eleverne vise de samme tider på deres
udklippede ure.
Find eksempler fra elevernes hverdag, som viser, hvor vigtigt det er at vide, hvor lang tid, der er gået, eller hvor lang tid der er tilbage.
Aktiviteter
Udskriv
side 7 og gennemgå, hvad opgaven går ud på. Lad eleverne løse opgaven og derefter fortsætte med
side 8.
Udskriv
side 9 og se om eleverne selv kan løse opgaven.
Med venlig hilsen
Jørgen Brenting
Baskerville Forlag