123abc-skolen & Depotet   Medlem login log ind   

KÆLEDYR - billeder og artikler om landskildpadder - 1:

Land-skildpadde - del 1

Landskildpadde

Land-skildpadder er ikke til små børn

Det er spændende at have en land-skildpadde, hvis du altså har mulighed for at sørge godt for den både inde og ude. Skildpadder elsker at være ude, hvor de selv kan vælge, om de vil være i sol eller i skygge. Hvis din skildpadde har det godt, kan den blive over 50 år gammel (og ret stor). For at have det godt skal en skildpadde have frisk vand, den helt rigtige mad, sollys og varme.

Inde i huset skal skildpadden have en god kasse eller terrarium, hvor der både er UV-lys og en varmelampe. Skildpadder er veksel-varme dyr, som har brug for at få varme udefra for at kunne fordøje maden rigtigt.

Landskildpadder er beskyttet af skrappe regler for handel, fordi de mange steder er truede dyr i naturen. Man må ikke bare fange en vild skildpadde og sælge den. Derfor skal din nye skildpadde være avlet i fangenskab. Det skal du spørge om, inden du køber den.

Fakta kort:

Selskab: Skildpadder behøver ikke så meget selskab af dig.
Føde: Græs, ukrudt og hø + blad-grøntsager og lidt frugt. Du skal variere så meget som muligt.
Antal unger: Det er ikke så tit, skildpadder i fangenskab har mulighed for at få unger, men hvis forholdene er til det, kan de lægge 10-12 æg.
Levealder: Omkring 50 år - og til 90 år, hvis alt går vel.

pil til venstre Læs mere på medlems-siderne.

 


Fejl på sidenHvis du finder fejl på denne side, vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan skrive til os her. Hvis du har ret, får du 3 måneders gratis medlemskab af Depotet og 123abc-skolen

Redaktør: Jørgen Brenting.
Image(s) used under license from Shutterstock.com
Om os | SiteMap / Oversigt | Privacy Policy | Kontakt os
© Baskerville Læremidler Forlag - Langdraget 136 - 3250 Gilleleje - 48 30 22 80