123abc-skolen & Depotet    Medlems-login  
 Log af  
  

Rovdyr og byttedyr - hvor mange af hver?

 

Rovdyr og byttedyr - artikel

Diplodocus

Hvordan er forholdet mellem rovdyr og deres bytte?

Alle levende væsener på Jorden lever af andre levende væsener. Nogle dyr spiser planter. Andre dyr spiser hellere kød. Hvordan kan det egentlig lade sig gøre uden at vi udrydder hinanden?

Copyright © Baskerville Forlag - Tekst og billeder må anvendes lokalt til undervisning.
Kilde: Depotet - www.123abc.dk skal medtages på materialet. Læs mere...

 

Rovdyr og byttedyr

Rovdyr er afhængige af andre dyr for at overleve. Alle rovdyr er kød-ædere og deres bytte er altid plante-ædere (med få ubetydelige undtagelser).

Men hvis rovdyrene er for effektive, eller for talrige, så bliver deres bytte-dyr hurtigt for få, og rovdyrene sulter eller dør. Der er altså grænser for, hvor mange rovdyr et bestemt område kan rumme.

Hvis der på den anden side er for få rovdyr, så bliver der hurtigt så mange planteædere, at de æder al føden og selv kommer til at sulte eller dø.

Over en vis periode vil der altid opstå balance mellem antallet af rovdyr og antallet af byttedyr.

Hvis vi fx ser på vore dages løver i Afrika, så er der som regel mellem 1 og 6 løver for hver 100 gazeller (og andre planteædere) i et givet område. Både løver og gazeller er som bekendt varmblodede og hurtige dyr.
  Hvis man laver samme optælling for kold-blodede dyr, så viser det sig, at et forholdet mellem rovdyr og byttedyr ofte er ca. 10-60 rovdyr for hver 100 byttedyr. Altså 10 gange så mange rovdyr, fordi de ikke behøver at spise så tit som varmblodede dyr.

Hvis man ser på antallet af Tyrannosaurus-skeletter i forhold til antallet af skeletter fra deres byttedyr, så er der fundet omkring 20 planteædere for hver Tyrannosaurus i de område, hvor T. levede. Hvis disse tal er udtryk for det virkelige forhold på dinosaurernes tid, så støtter de teorien om, at i hvert fald nogle dinosaurer var varmblodede og dermed hurtige dyr. Men man skal være meget forsigtig med at regne på den slags tal, fordi det i høj grad var tilfældigt, hvor mange levende dyr, der endte som forstenede skeletter.
Jørgen Brenting
[Image]

 

 
Retur til Dino-oversigten

Retur til artikel-oversigten
 
Om os | SiteMap / Oversigt | Privacy Policy | Kontakt os
© Baskerville Læremidler Forlag - Langdraget 136 - 3250 Gilleleje - 48 30 22 80