Diplodocus - Depotet Baskerville Forlag

Planter - artikel

Diplodocus

Hvordan udviklede plantelivet sig på Jorden?

Planterne udviklede sig længe før dinosaurernes tid. Da dinosaurerne kom til, var der allerede store skove og det myldrede med planter i alle størrelser.

Copyright © Baskerville Forlag - Tekst og billeder må anvendes lokalt til undervisning.
Kilde: Depotet - www.123abc.dk skal medtages på materialet. Læs mere...

Planter i dino-tiden

Bregne-træ

Hen mod slutningen af dinosaurernes tid udviklede de første blomster sig på træer og mindre planter. Klimaet var varmere end det er i dag, og en stor del af tiden var det også meget mere fugtigt.

Forstenede planter
Når man overhovedet ved så meget om fortidens planter, så er det fordi, man har fundet virkelig mange forstenede blade og andre dele af planter.

Hvis et blad falder ned i en sø og ender i mudder på bunden, så er der stor sandsynlighed for, at et aftryk af bladet bliver bevaret, hvis søens mudder senere bliver omdannet til klippe.

Noget af det bedst kendte plante-stof fra fortiden er kul og olie. Det er dannet ved en indviklet proces, hvor mere eller mindre rådne rester af bregner og andre planter presses sammen under jord-skorpens bevægelser.

Hvor opstod de første planter?
De ældste beviser på planteliv på Jorden - og dermed på liv i det hele taget - er fundet i Australien. Det er forsteninger, som er bevaret i klipper, der er mellem 3,45 og 3,55 milliarder år gamle (3.450.000.000 - 3.550.000.000 år). Men mange videnskabsfolk tror, at livet opstod længe inden, nemlig for omkring 4 milliarder år siden (4.000.000.000).

Der er 2 grunde til, at man ikke har fundet forsteninger, som er over 3,5 milliarder år. For det første er det svært overhovedet at finde klipper, der ikke er om-formet flere gange i løbet af de sidste 4 milliarder år. For det andet er en-cellede planter meget, meget små. Hvis der overhovedet er noget spor af dem, vil de være utrolig svære at finde. Og sandsynligvis har de slet ikke efterladt sig spor, fordi de bestod af bløde dele, der hurtigt blev opløst efter deres død.

Forstenet aftryk af blad

Hvilke planter kom først frem på landjorden?
De første primitive planter dukkede op på landjorden for omkring 470 millioner år siden. De sad på sten og klipper som et tyndt lag af små blad-agtige planter uden rødder. De kaldes lever-mos eller halv-mos. De havde ikke nogen vandtæt "hud", så de var altid i fare for at tørre ud. I vore dage findes der omkring 8.000 arter af lever-mos på Jorden, men videnskabsfolkene ved ikke, hvordan de er i familie med de gamle lever-mosser. De er stadig sarte over for udtørring og må vokse på våde og fugtige steder.

For omkring 544 millioner år siden udviklede livet sig nærmest som en eksplosion i havene. Der myldrede det med flercellede planter og dyr. Men på landjorden var der tomt - måske bortset fra en enkelt mikrobe hist og her i en eller anden lun sø. Dyrene i havet havde ingen som helst grund til at søge op på land, for der var ikke noget, de kunne spise. Men planterne kunne godt tage landjorden i brug. Det var på mange måder et enormt spring for livet - fra havet til det tørre land. Og fra havets "vægtløshed" til landjordens tyngde-kraft, som pludselig skulle overvindes.

Hvad var de første rigtige planter?

Padderokke

Fra fossiler (forsteninger) ved vi, at de første rigtige planter dukkede op for omkring 420 millioner år siden. Det var blandt andre mos uden blomster, padderokker og bregner. De formerede sig ved at sende sporer ud. (Sporer er meget, meget små organismer, som indeholder plantens "bygge-tegninger" og som selv kan udvikle sig til nye planter.)

Planter med rødder, stængler og blade udviklede sig for omkring 408 millioner år siden.

Det var bregnerne, der først begyndte at udvikle frø for ca. 345 millioner år siden. Men det tog altså hele 75 millioner år at nå så langt. Bregner var almindelige næsten over alt på landjorden. De dukkede første gang op i Kul-tiden for over 300 millioner år siden - længe inden dinosaurerne.

Forstenede bregner

Trias-tiden - for 245-208 millioner år siden.

Kogle-palme

Her begynder dinosaurernes-tid.
I Trias-tiden var klimaet varmt og tørt. Alle Jordens kontinenter (de store områder med land) var samlet i eet stort område, som kaldes Pangaea. Det lå som enorm bue af land fra nord til syd på Jorden med midten der, hvor Afrika er i dag. Resten af Jorden var dækket af hav. De store is-kapper på Nord- og Syd-polen fandtes ikke på denne tid.

De fleste planter hørte til nåle-træerne, som nemt kunne tilpasse sig skiftevis våde og tørre perioder. Der voksede også kogle-palmer og ginko.
De meste udbredte planter i Trias-tiden var:

Kogle-palmer og bregne-træer - Små træer. Bladene ligner palme-blade eller meget store bregne-blade. Der var ingen egentlige grene i toppen. Kogle-palmer hører til de mest primitive af de planter, som får frø. De havde særlige pollen- og frø-kogler. Der findes stadig 10 slægter af kogle-palmer i dag. De kaldes nogen gange for "levende forsteninger".
Padderokker - Kraftige planter magen til de padderokker, man kan finde på fugtige steder i dag - i dino-tiden var de bare meget, meget større.
Nåletræer - Voksede som træer og krat. Træerne formerede sig med frø fra kogler. Flere af dem var næsten helt magen til vore dages grantræer og fyrretræer.
Ginko - Bladene var vifte-formede og næsten magen til den ene art, som stadig findes: Ginko biloba. Hvert træ var enten et hun-træ eller et han-træ. (I vore dage mener mange, at bladene fra Ginko biloba er meget sunde. Derfor bliver de brugt i forskellige former for kost-tilskud og natur-medicin.)
Cycadeoider - Bladene lignede kogle-palmens blade. En særlig stilk dannede både pollen (han) og frø (hun), sådan som vi kender det fra vore dages blomster. Der findes ingen Cycadeoider mere. De forsvandt i slutningen af Kridt-tiden.

I Trias-tiden levede både tidlige dinosaurer og pattedyrenes forfædre. Men det ser ud til, at det var dinosaurerne, som bedst kunne tilpasse sig det barske liv på den tørre ugæstfrie jord. Der blev flere og flere dinosaurer og færre og færre tidlige pattedyr. De mest almindelige dinosaurer var rov-dinosauren Herrerasaurus og den planteædende sauropode Plateosaurus. Den hurtige Coelophysis er også fra denne tid.

Jura-tiden - for 208 - 146 millioner år siden

Træ-palme

I Jura-tiden blev klimet mere fugtigt og det var varmere, end det er i dag. Planterne trivedes særdeles godt i den fugtige varme. Områder, som før havde ligget som store ørkener, blev nu til enorme skove med kæmpe-store træer - eller de blev til vældige sletter dækket af bregner og andre lave planter. Det store land, Pangaea, begyndte at dele sig og glide fra hinanden som starten til de kontinenter, vi kender i dag og nutidens Atlanterhav og Middelhav opstod mellem de nye kontinenter. De mest almindelige planter var koglepalmer og små træ-agtige planter. Ginko og bregne-træer dækkede områderne nær floder og søer. Det er bl.a. disse skove, som i vore dage findes som kul dybt nede i jorden (men meget kul er langt ældre og stammer fra de store skove, der fandtes i Kul-tiden for 360 - 286 millioner år siden). Der var også en masse forskellige almindelige bregner og padderokker. Store skove af nåletræer var udbredte over store landområder.

I Jura-tiden kom der flere og flere dinosaurer og en mængde nye arter opstod efterhånden. Det er fra denne tid, vi kender de enorme sauropoder med deres lange halse og unorme kroppe - fx. Apatosaurus og Diplodocus. Den pansrede Stegosaurus er også fra denne tid sammen med Allosaurus.

Kridt-tiden - for 146 - 65 millioner år siden

En del af de planter, der havde udviklet sig i Trias-tiden og Jura-tiden fortsatte med at udvikle sig nu. Samtidig udviklede der sig mange helt nye arter.

Blomsterne kommer

Nåletræ

Tidligt i Kridt-tiden begyndte det at gå tilbage for kogle-palmerne. Nåletræer fik nu lov at dominere. Samtidig dukkede de første planter med blomster og rigtige frø op. Det var den største miljø-forandring i Kridt-tiden. Men i det hele taget er næsten alt på Jorden i hastig forandring i denne tid. Det er nu, der er aller flest dinosaurer. Kontinenterne nærmer sig der, hvor de er nået til i dag. Indien var dog stadig en stor ø syd for Asien og Australien, Antarktis og Sydamerika hang stadig sammen med smalle stykker land. Temperaturen stiger stadig i begyndelsen af perioden, men så begynder den at falde ned mod de temperaturer, vi har nu.

I løbet af perioden blev der flere og flere forskellige blomstrende planter, og de overtog efterhånden mange områder, som før kun havde rummet bregner og padderokker. Ved slutningen af perioden var der flere blomstrende planter end der var nåletræer. I dag findes der omkring 500 familier af blomstrende planter. De 50 af dem stammer her fra Kridt-tiden.

En af grundene til, at blomstrende planter spredte sig så hurtigt over Jorden i Kridt-tiden har måske været dinosaurerne. Da de store dinosaurer i løbet af Kridt-tiden begyndte at trampe rundt i de lavt-voksende blomster-planter, svarede planterne igen ved at gro frem igen meget hurtigt. Det samme gør de fleste blomstrende planter i dag, hvis man klipper blomsterne af. Man kan få mange planter til at danne nye blomster igen og igen hele sommeren, hvis man nipper de lidt ældre blomster af hele tiden. En anden grund kan have været at blomsternes frø let blev spredt af insekter, dinosaurer, flyvende eller svævende øgler og af vinden.

Her slutter dinosaurernes tid. Nogen af de sidste var Tyrannosaurus rex og Triceratops og hadrosaurerne med deres mærkelige næb.

Efter dinosaurerne

Tiden efter dinosaurernes forsvinden kaldes for Cainozoikum. Mange kalder den for "pattedyrenes tid". Det første græs udvikler sig og bliver en af de mest udbredte planter på hele Jorden. Med tiden kommer græssets slægt til at udgøre det største grundlag for føde til mennesket i form af korn.

I alt findes der i dag over 300.000 plante-arter.

Jørgen Brenting

Planteliv på dinosaurernes tid

Planter - artikel

Hvordan udviklede plantelivet sig på Jorden?

Planter i dino-tiden