De store kontinenter "flyder"

Jorden har ikke altid set ud, som den gør i dag - og den vil se anderledes ud i fremtiden. Jorden er hele tiden i gang med at skifte udseende. De store kontinenter "driver" rundt på Jordens flydende indre. Det går bare så langsomt (et par centimeter om året), at vi ikke lægger mærke til det inden for et menneskes levetid.
Jordskælv og vulkanudbrud minder os om, at vi bor på en klode, som aldrig bliver "færdig".

Copyright © Baskerville Forlag - Tekst og billeder må anvendes lokalt til undervisning.
Kilde: Depotet - www.123abc.dk skal medtages på materialet. Læs mere...
 

Jordens udseende gennem tiderne. Kortene her giver et ret groft billede af Jordens skifende udseende. Billederne er ikke helt gode, så vi skifter dem ud så snart, vi har nogle nye.   Trias-tiden - 245 til 208 millioner år siden Trias-tiden er starten på dinosaurernes tid på Jorden. De kontinenter og lande, vi kender i dag, lå presset tæt sammen og dannede et enormt kontinent, som kaldes Pangaea (på dansk: Hele Jorden). Ude ved kysterne var landet grønt og klimaet var mildt. Inde midt i de store land-masser var der ørken. I starten af perioden levede primitive padder (frøer og salamandre) og nogle dyr, som kaldes "næbbede firben". Der var også primitive krokodiller. For omkring 230 millioner år siden dukkede de første dinosaurer op. Det var kødædende herrerasaurier, som lignede små, spinkle tyrannosaurier på ca 3 meters længde. Senere, hen mod slutningen af Trias udviklede de første planteædende dinosaurer sig. Mod slutningen af Trias, var der så mange forskellige dinosaurer, at de var de dominerende dyr, og det er mugligt, at de var med til at udrydde andre øgler, som ellers kunne have udviklet sig videre.   Jura-tiden - 208 til 146 millioner år siden Jura-tiden er den mellemste af de tre perioder, hvor dinosaurerne levede. Det enorme Pangaea deler sig i to kontinenter: Laurasia og Gondwanaland. Samtidig stiger vandet i havene og oversvømmer de lave land-områder. Klimaet er varmt og fugtigt. Planterne trives godt og der er enorme mængder føde til alle de plante-ædende dinosaurer, der udvikler sig. Det er nu, de store sauropoder, fx Diplodocus, udvikler sig. Stegosaurerne breder sig også. Med så gode vilkår for planteædere er der også plads til mange kødædere. Compsognathus og Allosaurus har ikke haft svært ved at finde bytte. Nede i skovbunden mellem alle planterne færdes små pattedyr (en slags spidsmus) og i luften var der pterosaurer (flyveøgler). I havene svømmede de store plesiosaurer (svaneøgler) og ichtyosaurer (hvaløgler) foruden fisk og et væld af andre havdyr.   Kridt-tiden - 146 til 65 millioner år siden De store kontinenter, Laurasia og Gondwanaland bryder i flere stykker i løbet af Kridt-tiden. Vi begynder at kunne kende Jorden, som den ser ud i dag. Klimaet er stadig mildt og fugtigt, men nu begynder års-tiderne at blive mere tydelige. Planter med blomster breder sig kraftigt og for-trænger næsten helt de gamle kogle-palmer og bregne-træer. Flere pattedyr, fisk, insekter, krebsdyr og skildpadder udvikler sig til nye arter. Også dinosaurerne udvikles i nye arter. Mellem de nye dinosaurer er Tyrannosaurus, Iguanodon, Deinonychus og Hypsilophodon. Ved slutningen af Kridt-tiden uddør alle dinosaurer. Vi ved stadig ikke helt hvorfor. Der er flere teorier.

Jørgen Brenting