Hvad er en dinosaur? - Depotet Baskerville Forlag

Hvad er en dinosaur? - artikel

Diplodocus

Hvorfor er en dino en dino?

Hvad er det, der skiller dinosaurer ud fra andre dyr?

Copyright © Baskerville Forlag - Tekst og billeder må anvendes lokalt til undervisning.
Kilde: Depotet - www.123abc.dk skal medtages på materialet. Læs mere...

Krybdyr

Dinosaurerne var krybdyr. De hørte til samme dyre-gruppe som øgler, slanger, alligatorer, krokodiller og skildpadder. Men de var helt anderledes end de krybdyr, der lever i dag.

Størrelsen

Selv om nogle af dinosaurerne var de rene kæmper, så var andre ikke større end de firben, vi kan møde på marken nu. Dinosaurerne udfyldte alle mulige pladser i systemet, ligesom dyrene i dag gør det.

Udseendet

Der var mange mystiske dinosaurer. Men også i dag ser mange dyr besynderlige ud i vore øjne. Det er heller ikke kun deres udseende, der får os til at betragte dinosaurerne som en selvstændig gruppe.

Tyrannosaurus er et godt eksempel på en dinosaur, der gik på to ben.
Du kan læse mere om Tyrannosaurus her.

På to ben

Det der virkelig skiller dinosaurerne ud fra de andre krybdyr, er den måde de gik på.
  Næsten alle nulevende krybdyr (bortset fra slangerne) har fire ben, som sidder ud fra kroppens sider.
  De første dinosaurer var derimod to-benede dyr. De gik og løb på samme måde, som vi gør. De forreste "ben" blev brugt som arme.
  Selv de store dinosaurer, som gik på alle fire, var måske i virkeligheden to-benede. Deres store kropsvægt kan have gjort, at to ben ikke var nok til at bære dem. Derfor måtte de bruge de korte "arme" som forben. Indtil starten af 60-erne blev dette anset for at være “sandheden” om de firbenede dinosaurer, men i dag er videnskabsfolkene ikke så sikre mere.
  Kun en ting skiller helt sikkert dinosaurerne ud fra alle andre krybdyr: De gik på strakte ben på samme måde som fx. en elefant eller et menneske.

Dinosaur-familien

Dinosaurer er en særlig gruppe af forhistoriske krybdyr. Inden for gruppen er der mange forskellige dinosaurer - på samme måde som der er mange forskellige pattedyr i dag (hunde, katte, heste, flagermus, hvaler, mennesker).
Der var hundredevis af forskellige dinosaurer. Nogle var enormt store og vejede over 80 tons (som tyve elefanter), andre var ganske små. De mindste vejede ikke mere end nogle få gram.
Nogle dinosaurer gik på to ben, mens andre gik på fire. Nogle spiste kun planter, mens andre åd kød. Men på trods af alle disse forskelle, så havde de alle sammen noget til fælles: De levede kun på land, selv om de naturligvis godt kunne vade ud i en sø eller en flod for at finde mad eller beskyttelse.

2 store grupper:

Siden slutningen af det 19. århundrede har det været almindeligt at opdele dinosaurerne i to store grupper efter den måde, deres hofte-knogler var bygget på: som hos firben eller som hos fugle.
Der er ingen tvivl om, at de to typer dinosaurer er i familie med hinanden, fordi de begge er medlem af en endnu større gruppe, nemlig archosaurer (oversat: regerende krybdyr). De to grupper har sikkert fælles forfader, men det er ikke sikkert, at de er i nærmere familie med hinanden, end de er med andre krybdyr, som ikke er dinosaurer (fx. krokodiller og flyve-øgler). Den fælles forfader kan såmæd også godt være forfader til andre grupper end dinosaurer. Med andre ord, så kan det ikke bevises, at dinosaurer er en naturlig, selvstændig gruppe. Det kan heller ikke modbevises, og vi vil måske aldrig få det endelige svar.
De fleste af de særlige træk, som vi finder hos dinosaurer med hofter som firben eller hofter som fugle, kan vi derfor genfinde hos andre krybdyr og hos fugle. Men der er dog et enkelt træk, som er helt specielt nemlig de såkaldte vinduer i kraniet.

Vinduer i kraniet:

De fleste dinosaurer havde huller i kraniet. Alle pattedyr har naturligvis også huller i kraniet, hvor nerverne til øjne og ører fx. går ind til hjernen. Men dinosaurerne havde flere huller. Vi kalder dem vinduer. Nogle arter havde så mange vinduer, at deres kranier mere lignede et stillads til et kranium end en færdig hoved-skal. Det er sikkert grunden til, at så mange forstenede dyr findes med knuste kranier eller helt uden kranier.
Der er som regel 8 vinduer på i kraniet. De to største er til øjnene. De andre vinduer, kan have tjent til at gøre kraniet lettere og/eller til at gøre plads til tygge-musklerne. De kan også have været åbninger til kirtler, fx. en kirtel, der kunne udskille salt på samme måde, som vi kender det fra fx. hav-fugle.

På 2 og 4 ben:

Hos de fleste dinosaurer er forbenene/armene næsten altid kortere og mere spinkle end bagbenene, og de forreste fødder/hænder er mindre end de bageste. Desuden har mange en lang og tung hale.
  Der er ingen tvivl om, at mange forhistoriske krybdyr i det hele taget kunne gå på bagbenene. Ja, hos nogen af dem var for-lemmerne så små og specielt udviklede til at holde med, at de har været ubrugelige som ben. Tyrannosaurus er et godt eksempel.
  Dette har fået mange til at hævde, at alle dinosaurer helt fra starten var to-benede, og at selv de firbenede var efterkommere af de tobenede. Den teori kan dog hverken bevises eller modbevises (endnu).
  Nogle forskere hævder endda at den store forskel på lemmerne og også den kraftige hale tværtimod skyldes, at dinosaurernes forfædre levede delvis i havet på samme måde som pingviner i dag. Ja, teorier er der ingen mangel på.
  Men der findes trods alt et enkelt meget vigtig træk, der skiller dinosaurerne ud fra alle andre krybdyr: Deres ben sad under kroppen og gik lige ned på samme måde som hos en elefant eller et menneske. De gik ikke som en krokodille. Deres mave slæbte ikke hen ad jorden. En krokodille ser ud som om den svømmer hen over jorden. En dinosaur har bevæget sig på en langt mere jævn og “elegant” måde.

Dinosaurernes betydning for os:

Dinosaurer hører nok til et af de mest populære emner. Vores interesse skyldes sikkert deres gigantiske størrelse og mærkelige udseende. Men det er også en interessant tanke, at dinosaurerne spillede en særdeles stor rolle i udformningen af naturen, som vi kender den i dag. Der er ingen tvivl om, at evolutionen (udviklingen) ville have taget en helt anden retning, hvis dinosaurerne aldrig havde levet. Andre dyr ville være opstået og have udviklet sig. Vi ville næppe være her - ja, det er faktisk helt usandsynligt.

Jørgen Brenting