123abc-skolen & Depotet  |
Medlems-login Log af |
| 123abc-skolen & Depotet |
Medlems-login Log af |
Kan man måle en dinosaurs fart i dag?En struds kan nå op på en hastighed omkring 70 km/t, og det er ikke usandsynligt, at 'strudse-dinoerne' havde samme topfart. En af de bedst kendte 'strudse-dinoer' er Struthiomimus, hvis navn også betyder 'Strudse-efterligneren'. Den havde lange ben med særdeles kraftige og muskuløse lår (billedet herover).Ser man på skelettet af Struthiomimus, kan man se, at den var i stand til at bevæge benene meget hurtigt. Den var skabt til hurtig-løb. Nogle af de store planteædende 'andenæbs-dinoer' (hadrosaurerne) har sikkert også været ganske hurtige - i al fald i forhold til deres størrelse. Det er tænkeligt, at de har haft en topfart i nærheden af 40 km/t. De noget større plantædere som fx Iguanodon har næppe kunnet løbe hurtigere end 10 - 12 km/t. Der har været en del diskussion i tidens løb om, hvorvidt Tyrannosaurus var hurtig eller langsom. Det mest sandsynlige er, at den kunne løbe omkring 40 - 50 km/t. Til gengæld er der næppe tvivl om, at de langsommeste dinosaurer var de store planteædende sauropoder. Brachiosaurus og Apatosaurus har nok luntet af sted med 5 - 6 km/t. Nogenlunde den samme fart som et menneske går almindeligt med. Vore dages hurtigste løbere er cheetahen (af katte-familien), der kan komme op over de 100 km/t under jagt. De hurtigste mennesker kan løbe en smule over 30 km/t over korte strækninger. Hvordan beregner man en dinosaurs fart? Det er umuligt at afgøre en dinosaurs fart alene ved at se på skelettet. Selvfølgelig giver skelettet en vis ide om, hvorvidt en bestemt dinosaur var meget hurtig eller meget langsom, men man har brug for noget mere, hvis man for alvor vil prøve at beregne en dinosaurs normale fart eller tophastighed. Her er forstenede fodspor en stor hjælp. Man har fundet tusindvis af fodspor, som alle fortæller et eller andet om dinosaurernes måde at bevæge sig på. Desværre er det ikke altid muligt at afgøre, hvilken dinosaur, der har sat et bestemt spor, men nogen gange kan man være rimelig sikker. Og det er faktisk på grund af fodsporene, at man gik bort fra gamle dages teori om, at dinosaurerne var nogle store klodsede og sløve bæster, der sjokkede dovent rundt. Sporene fortalte meget tydeligt en helt anden historie. Det første, man kikker på, er afstanden mellem de enkelte aftryk. Herefter prøver man at beregne, hvor lange dyrets ben har været. Hvis sporet fx er sat af en theropode (de kødædende dinosaurer, der gik på to ben) så ganger man længden af selve fodsporet med 4,5. Det passer nogenlunde på de dinoer, man har godt kendskab til. Herefter kan man på forskellig vis beregne ca. hvor hurtigt den pågældende dinosaur har bevæget sig, da den satte sporene. Det siger ikke nødvendigvis noget om dens mulige topfart. Hvis man anvender den samme beregningsmetode på mennesker, kommer man frem til en løbefart på omkring 23 km/t, og det er jo rigtig nok (for nogle af os). Dinosaurer-spor er ganske vist et fint bevis på, at dinosaurerne har løbet rundt på Jorden, men de er svære at arbejde med. Den samme dinosaur kunne sætte helt forskellige spor i forskellige slags jord. Aftrykket skiftede også udseende alt efter, hvordan og hvor hurtigt dyret bevægede sig. Og endelig er der endnu ikke ret gode forbindelser mellem de kendte spor og de kendte fossiler, så derfor er det ikke altid muligt at sige helt bestemt, hvilket art et bestemt spor stammer fra - altså om det var en Dromaeosaurus eller en Velociraptor, der ligner hinanden meget. Man kan dog som regel se, hvilken familie det har tilhørt - altså om det var en Diplodocus eller en Allosaurus, der ikke ligner hinanden ret meget. Alt i alt bliver arbejdet med dino-spor en mellemting mellem videnskab, detektivarbejde og fornemmelser og gætterier. |
![[Image]](../../Vignetter/bronto01.gif){kind=small}
|
