Græsk og latin

|
|
Hvorfor har dinosaurer sådan nogle sære og svære navne?
|
Vi bruger hver dag mange ord, som er lavet på samme måde som dinosaurernes navne. Ordenes enkelte dele kommer tit fra græsk eller latin, og når vi får de enkelte dele oversat, forstår vi pludselig, hvad der bliver talt om. Her er nogle eksempler med ord som kommer fra græsk:
tele betyder fjern
mikro betyder lille
skop “betyder” at kikke eller holde øje med eller se
fon “betyder” lyd
Lad os sætte dem sammen på forskellig måde:
tele-fon = et apparat som hjælper til at høre fjerne lyde.
tele-skop = et apparat som hjælper til at se fjerne ting.
mikro-fon = et apparat som gør små lyde hørlige.
mikro-skop = et apparat som gør små ting synlige.
Dinosaurernes navne er lavet på samme måde:
tri kommer fra latin og betyder tre
cera kommer fra græsk og betyder horn
tops kommer fra græsk og betyder ansigt
Så er det pludselig ikke så svært at se, hvad navnet tri-cerat-ops betyder. Og når man ser et billede at dyret, er det jo klart, at det også er et godt navn. |
|
Hvorfor bruger man græsk og latin?
|
| Så har folk over hele verden de samme navne for de samme dyr. Det er ret praktisk. Man kunne have brugt et hvilket som helst sprog, hvis man havde kunne blive enige, men græsk og latin er begge to vældig gode til at beskrive ting med, og i vores del af verden var grækerne og romerne (som talte latin) de første, der for alvor beskæftigede sig med videnskab for flere tusinde år siden, så det var smartest at fortsætte, hvor de var begyndt. |
|
Hvordan får en dinosaur navn?
|
Udseende
Nogle dinosaurer får navne, der fortæller noget om, hvordan de har set ud. Fx. Pachycephalosaurus, ikke sandt? Man skulle næsten tro, det var løgn. Lad os dele navnet op. Alle delene kommer fra græsk.
pachy betyder tyk
cephalo betyder hoved
saurus betyder firben el. øgle
Altså: Tykhovedet øgle. Og det ligner den jo også.
Desværre har man aldrig fundet en eneste knogle fra Pachycephalosaurus, så det er (næsten) rent gætteri, når vi tegner den. Det eneste man har er nogle forstenede kranier, der ser ud som om, de har styrthjelm på.
Finde-sted
Andre dinosaurer får navne, der fortæller noget om, hvor de først blev fundet. Albertosaurus blev først opdaget i provinsen Alberta i Canada. Bactrosaurus blev opdaget i Bactria i Mongoliet.
Et vigtig person
Andre dinosaurer er opkaldt efter en person, som spillede en stor rolle ved deres opdagelse. Lambeosaurus har navn efter Lawrence Lambe, en palæontolog fra Canada. Diplodocus carnegii har navn efter Andrew Carnegie, som betalte den ekspedition, der opdagede det “nye” dyr. |
|
Græske og latinske beskrivelser nogenlunde oversat:
|
- a, ar, and .... ingen, ikke
- acro .... top
- archo ... den første el. den ledende
- allo .... underlig
– Allo-saurus
- alti .... høj, stor
- angusti .... skarp
- apato .... snyder
– Apato-saurus
- baro .... tung, tryk
- bi .... to
- brachio .... arm
– Brachio-saurus
- brachy .... kort
- bronto .... torden
– Bronto-saurus
- canthus .... med spidser, tornet
- cerato .... med horn
– Tri-cera-tops
- coelo .... hul inden i
- compso .... pæn
- datyl .... finger
- deino .... skrækkelig
- derm .... hud
- di .... to
- don, den .... tand
– Iguano-don
- dromaco .... løbende
- drypto .... sårende
- elmi .... fod
- gnathus .... kæbe
- hetero .... blandet
- lana .... ulden
- lepto .... slank
- lestes .... røver
- lopho .... ophøjet ryg
- luro .... hale
- macro .... stor
- maia .... god mor
- mega ....enorm
– Mega-losaurus
- metro .... målt
- mimus .... efterligne
– Struthio-mimus
|
- mono .... alene
- morpho .... formet
- mucro .... med spids
- nano .... dværg
- nodo .... klumpet
- nycho .... med kløer
- omni ... alt - omnivor = alt-æder
- ornitho .... fugl
- pachy .... tyk
- ped, pos, pes .... fod
- penta .... fem
- phalangia .... tæer
- phobo .... frygtsom, bange
- placo, plateo .... flad
- plesios ... tæt, nær
– Plesio-saurus
- pola, poly .... mange
- preno .... hældende
- ptero .... med vinger
- quadri .... fire
- raptor .... tyv
– Veloci-raptor
- rex .... konge
– Tyrannosaurus Rex
- rhinot .... næse
- saurus .... firben, krybdyr, øgle
– Tyranno-saurus
- segno .... langsom
- stego .... tag-dækket
– Stego-saurus
- steneo .... smal
- stenotes .... finger
- stereo .... tvilling
- struthio .... struds
– Struthio-mimus
- tarbo .... skræmmende
- tetra .... fire
- thero .... bæst, uhyre
- top .... hoved, ansigt
- tri .... tre
– Tri-ceratops
- tyranno .... tyran, ond hersker
– Tyranno-saurus
- velox, veloci .... med fart på, hurtig
– Veloci-raptor
|
|
|
Andre sære ord
|
- art ... En type plante eller dyr, som er forskellig fra alle andre. Mennesket er en art - det er en skovmyre også.
- fossil ... For-stenede rester af planter eller dyr. Al vores viden om dinosaurer stammer fra fossiler.
- ichnit ... et 'forstenet' fodspor.
- jura-tiden ... Den anden af de lange perioder, hvor dinosaurerne levede. For 205-145 millioner år siden.
- klima ... Det almindelige vejr gennem et år et bestemt sted.
- kridt-tiden ... Den tredje af de tre lange perioder, hvor dinosaurerne levede. For 145 - 65 millioner år siden.
- kryb-dyr ... Et kold-blodet dyr med skæl på huden. De lægger æg på land. Dinosaurerne var krybdyr. I dag findes firben, slanger, krokodiller og skildpadder.
- kød-æder ... En der lever af kød fra andre dyr.
- marin ... henviser til havet og de planter og dyr, man kan møde der - et marint dyr.
|
- mesozoikum ... Den periode af Jordens historie, som rummer Trias-tiden, Jura-tiden og Kridt-tiden. Dinosaurerne levede i Mezozoikum. Ordet kommer fra latin og betyder Middel-dyr, altså en Middelalder med dyr.
- meta-termisk ... Med skiftende temperatur.
- meteor ... Et klippestykke som flyver gennem Rummet. Nogle meteorer rammer Jorden. De fleste er så små, at vi ikke opdager dem. I Jordens barndom blev den ramt af mange meteorer.
- Ornithischia ... Den ene af de to store dino-ordner: Planteædere med fugle-hofter.
- palæontolog ... Forsker der arbejder med tiden før mennesket kom til.
- plante-æder ... En der lever af planter. De fleste dinosaurer var planteædere. Det er de fleste dyr også i dag.
- Saurischia ... Den ene af de to store dino-ordner: Dinoer med øgle-hofter, både de kødædende theropoder og de planteædende sauropoder.
- sauropode ... Fælles navn for de store, lang-halsede, plante-ædende dinosaurer.
- trias-tiden ... Den første af de tre lange perioder, hvor dinosaurerne levede. For 250 - 205 millioner år siden.
|
|
|