Et af de tungeste landdyr

Apatosaurus er et af de tungeste dyr, der nogen sinde har gået på Jorden.

Mere materiale:

Stort billede
Arbejds-ark
Stort farv-selv-billede

Copyright © Baskerville Forlag - Tekst og billeder må anvendes lokalt til undervisning.
Kilde: Depotet - www.123abc.dk skal medtages på materialet. Læs mere...
 

Beskrivelse:

Navn og mål Navn: Apatosaurus (dansk: Snyde-øgle eller Vildledende Øgle) Slægt: Diplodocider Størrelse: Længde op til 21 - 26 m, skulderhøjde op til 5 m, vægt op til 20 tons - nogen siger 30 - 50 tons. (Se også denne artikel om, hvordan man bestemmer dinosaurers vægt.) Hvad er fundet: Apatosaurus ajax: 2 mangelfulde skeletter og en hjernekasse - Apatosaurus excelsus: 6 mangelfulde skeletter uden hoved, lidt kranie og kæbe - Apatosaurus louisae: 2 skeletter, det ene med hoved.
Her er den fundet Der er fundet rester af Apatosaurus i det nuværende Nordamerika (Colorado, Utah, Oklahoma og Wyoming).
Hvornår levede den? Apatosaurus levede i den sene Juratid for 155 til 150 (måske 144) millioner år siden. Mennesket har kun levet i det yderste af den sidste prik.
Det forkerte navn Denne store plante-æder fik to navne ved en fejtagelse. Først kom den til at hedde Apatosaurus. Senere fik det samme dyr navnet Brontosaurus, som betyder 'torden-øgle'. Man mente, at det nok havde gungret som torden, når et 30 ton store dyr kom gående. Det var et flot navn, men de videnskabelige regler er helt klare: Det er det første navn, der gælder, så da man fandt ud af, at der var tale om det samme dyr med to navne, måtte Brontosaurus udgå til fordel for det mere kedelige Apatosaurus, der betyder 'snyde-øgle'. Omkring 1875 havde man fundet hele skelettet af Apatosaurus - bare ikke hovedet. Kranier fra de store planteædere er meget sjældne. De er spinkle og skrøbelige og går nemt i stykker. Der skulle da også gå ca. hundrede år, før det første Apatosaurus-kranie dukkede op, og det var lille bitte i forhold til den store krop. Men problemerne omkring Apatosaurus startede allerede med navnet. I 1877 gav man navnet Apatosaurus til de fund, man havde gjort af den store sauropode. I 1878 gjorde man nogle nye fund af en stor sauropode, som fik navnet Brontosaurus. Først senere blev man klar over, at de to fund tilhørte samme art. Navnet blev derfor Apatosaurus, fordi det havde været det første. Det forkerte hoved Engang fandt man et Apatosaurus-skelet tæt ved et Camarasaurus-skelet. Men der var kun eet hoved. Og da kraniet lå lidt tættere på Apatosaurus, mente man, at så hørte det nok til der. Der blev taget afstøbninger af kraniet og lavet modeller, som blev sat på Apatosaurus-skeletter rundt omkring på museerne. Først i 1975 - 100 år efter det første fund - fandt forskerne ud af, at de havde  gættet forkert, da de "gav" hovedet til Apatosaurus. Det er nemt at grine af bagefter, men i mange tilfælde har forskerne ikke ret meget materiale at arbejde med, og så kan de nemt tro noget forkert i kortere eller længere tid. Dyrets hoved var kun omkring 55 cm langt. Halen Selv om Apatosaurus er kortere end sin "fætter" Diplodocus, vejer den alligevel 3 gange så meget. Dens hale har hele 82 sammenkædede hvirvler mod de normale 73, som fx. Diplodocus har. Apatosaurus hører til diplodocus-familien, men den er ikke så lang som Diplodocus. Til gengæld er den kraftigere og tungere, og dens hale er længere, nærmest som en lang pisk.   Selve halen var omkring 14 m lang. Hvis den blev svinget forholdsvis langsomt fra side til side inde ved kroppen, så ville hale-spidsen drøne af sted med over-lyds-fart, lige når svinget vendte. Når man "slår knald" med en pisk, er det spidsen, der gennembryder lyd-muren, man kan køre. Apatosaurus' halespids har kunnet bevæge sig så hurtigt, at nogen computer-modeller viser, at den har frembragt et overlyds-knald på 200 decibel. Et startende jetfly larmer omkring 140 decibel (men i længere tid).   Den har nok ikke brugt halen til at slå med. Dertil er de yderste knogler alt for spinkle. Men halen kan måske have frembragt høje knald, der kunne skræmme angribere væk eller dominere eller imponere andre Apatosaurus'er. Benene Lige som Diplodocus havde Apatosaurus fem korte tæer på hver fod. På forbenene var der en stor klo på store-tåen, og på bagbenene var der tre kraftige klør. Inde i selve foden var der en tyk pude af elastiske væv, som har gjort foden bevægelig, selv om der hvilede flere tons vægt på hver fod. I vore dage har elefanterne samme system i benene. Tænderne   Den havde ikke ret mange tænder, kun nogle pinde-agtige tænder forrest i munden lige som tænderne på en gammel græs-rive. Sådan nogle tænder er vældig gode til at rive blade af grene med - ligesom hvis man trækker en rive hen over en gren og flår bladene af. Der er slid-mærker på tænderne, der viser, at det er præcis sådan, Apatosaurus har skaffet sig mad.   Store dyr som Apatosaurus er altid planteædere. De er nødt til at bruge det meste af deres tid på at guffe planter i sig for at få nok til at holde den store krop i live.   Mange knogler fra Apatosaurus har haft mærker fra tænderne af den store rov-øgle, Allosaurus. Men det er ikke sandsynligt, at en Allosaurus kunne klare en Apatosaurus, så mærkerne er nok kommet, når Allosaurus har gnasket på døde Apatosaurusser, de er stødt på. Når man skal finde ud af, hvor tand-mærker stammer fra, måler man bl.a. afstanden mellem mærkerne og sammenligner dem med afstanden mellem forskellige rov-dinoers tænder. Huden Apatosaurus havde sikkert så tyk en hud, at den har kunne beskytte mod bid fra den værste fjende, Allosaurus.