|
Dansk
|
Latin
|
Eksempel
|
|
afledningsendelse
|
suffiks
|
Fx: hørelse, veninde,
venlig ...
|
|
bestemmelses-led/ord
|
determinativ
|
Den brede vej. Et
langt bord. Deres snavsede hænder. (Et
ord, som tydeliggør, hvad et navneord henviser til.)
|
|
betydningslære
|
semantik
|
(Om sætningers og ords betydning.)
|
|
biled
|
adverbial
|
Pilen viser opad.
|
|
bindeord
|
konjunktion
|
fx: og, men, om, end, hvis, mens, fordi ...
|
|
biord
|
adverbium
|
her, opad, tilbage, nu, snart, temmelig, ellers, ikke ... og
flere andre
|
|
bisætning / ledsætning
|
|
Hun har en kat, der er sort.
|
|
bydemåde
|
imperativ (en befaling eller en kraftig opfordring)
|
Gå! Tag den! Smil!
|
datid
|
imperfektum (samme som præteritum)
|
Vi gik en tur.
|
|
datids tillægsform / kort tillægsform
|
præteritum participium / perfektum participium
|
Jeg har skrevet dette til dig. Nu
er det læst.
|
|
egennavn
|
proprium
|
Adam, Eva, Danmark, Solen, Strandkiosken
|
|
ejefald
|
genitiv
|
Huset er hendes.
|
|
ejestedord
|
possessivt pronomen
|
min, mit, mine, sit, sit, sine, din, dit, dine
|
|
ental
|
singularis
|
et hus - to huse.
|
|
fald
|
kasus
|
bøjningsform
|
|
flertal
|
pluralis
|
hus - huse ... ø - øer
|
|
forestillende måde / ønskemåde
|
konjunktiv (samme som optativ)
|
Han længe leve! Gud velsigne dig! Fanden tage ham!
|
|
forholdsord
|
præposition
|
Fx: i, til, på ...
|
|
formlære
|
morfologi
|
bøjnings- og orddannelseslære
|
|
forstavelse
|
præfiks
|
urolig, berøre,
misforstå, genfortælle
|
|
fortid
|
præteritum (samme som imperfektum)
|
Noget er sket og afsluttet, men kan godt være fortsat
senere. Fx: Jeg skrev til dig i går.
(... og fik dit svar i morges)
|
|
fælleskøn
|
|
De ord, man sætter en foran. Fx: en myre, en dag ...
|
|
fællesnavn
|
appellativ
|
bord, stol, træ, dyr, vejr ... (betegnelse for en en gruppe
af ting, som har noget til fælles)
|
|
førdatid / førfortid
|
pluskvamperfektum
|
Pigen var gået, da jeg kom hjem.
|
|
førnutid
|
perfektum
|
Bruges oftest, når noget er sket og der endnu ikke
sket noget nyt i "sagen". Fx: Pigen er
gået hjem. (... og der er hun stadig)
|
|
første grad
|
positiv
|
Du er smuk.
|
|
genstandsfald
|
akkusativ
|
Jeg venter på ham. Han taler
med hende.
|
|
genstandsled
|
(direkte) objekt
|
Hun spiste en stor is. (= svar på
spørgsmålet: Hvad spiste hun?)
|
|
gradbøjning
|
komparation
|
Fx: høj, højere, højest
|
|
grundled
|
subjekt
|
Pilen viser opad.
|
|
handleform
|
aktiv
|
Jeg venter på ham. Han taler
med hende.
|
|
helsætning
|
|
= hovedsætning
|
|
henførende stedord
|
relativt pronomen
|
Vi talte om, hvad vi havde set.
|
|
hensynsled
|
(indirekte) objekt
|
Hvis der er flere genstandsled i en sætning, kalder man det,
der først kommer frem på hvad-spørgsmålet, for genstandsled, og
det næste, der kommer frem på hvem-spørgsmålet, for hensynsled
|
|
hovedsætning / helsætning
|
|
Sætninger, der kan stå alene. (Huskeregel: Man kan ikke sætte
ikke ind mellem grundled og udsagnsled.)
|
|
højere grad / 2. grad
|
komparativ
|
Træet er højere end huset.
|
|
højeste grad / 3. grad
|
superlativ
|
Du er den smukkeste, jeg kender.
|
|
intetkøn
|
neutrum
|
Navneord med et foran: et hus ...
Tillægsord tilføjer t: rød/rødt
...Personlige stedord: min/mit, din/dit
|
|
kort tillægsform / datids tillægsform
|
præteritum participium / perfektum participium
|
Jeg har skrevet dette til dig. Nu
er det læst.
|
|
køn
|
genus
|
Navneord har et "medfødt" køn. De er enten fælles-køn
(en kat) eller intet-køn (et
træ).
|
|
lang tillægsform
|
præsens participium
|
Han kom gående.
|
|
ledsætning / bisætning
|
|
Hun har en kat, der er sort. (Huskeregel:
Man kan sætte ikke ind mellem grundled og udsagnsled.)
|
|
lideform
|
passiv
|
Postkassen tømmes klokken 14.
|
|
måde-udsagnsord
|
modalverbum
|
kan, skal, vil, må, bør, tør
|
|
navneform
|
infinitiv
|
at gå, at sidde, at læse...
|
|
navneord
|
substantiv
|
hus, hav, ged, sommerfugl
|
|
nutid
|
præsens
|
Jeg skriver nu.
|
|
nævnefald
|
nominativ
|
Grundformen af de personlige stedord. Fx: jeg, han,
hun, vi, du, De
|
|
omsagnsled
|
prædikativ
|
Hun hedder Eva. (= svar på spørgsmålet:
hvad + udsagnsled + grundled)
|
|
orddannelses- og bøjningslære
|
morfologi
|
|
|
påpegende stedord
|
demonstrativt pronomen
|
den, det, de, denne, dette, disse
|
|
spørgende stedord
|
interrogativt pronomen
|
hvad, hvem, hvilken, hvliket, hvilke, hvis
|
|
stedord
|
pronomen
|
Fx: den, det, han, hun, de, vi, I, sig, dem, deres ...
|
|
sætningslære
|
syntaks
|
(Om hvordan ord sættes sammen til grupper, sætninger og hele
tekster.)
|
|
tal (ental, flertal)
|
numerus
|
|
|
tid
|
tempus
|
Tid i betydningen: nutid, datid, førnutid, førdatid ...
|
|
tilbagevisende stedord
|
refleksivt pronomen
|
sig, sin ... Fx: Han slog sig
på sin finger. (sig viser tilbage
til han)
|
|
tillægsord
|
adjektiv
|
Hun spiste en stor is.
|
|
udråbsord
|
interjektion
|
Av!
|
|
udsagnsled
|
verbal
|
Pilen viser opad.
|
|
udsagnsord
|
verbum
|
gå, løbe, svømme, læse
|
|
underordning
|
hypotakse
|
Betegnelse for, hvor langt nede en ledsætning er "begravet"
i en hel sætning - fx en ledsætning i en ledsætning til en ledsætning.
|
|
ønskemåde / forestillende måde
|
konjunktiv (samme som optativ)
|
Han længe leve! Gud velsigne dig! Fanden tage ham!
|